Efter 1. beh henvist til Retsudvalget (REU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh

Loven indebærer, at det hidtidige særlige ansvarssystem, der i dag kun gælder for den trykte presse, udvides til at omfatte alle massemedier, herunder radio og fjernsyn. Det betyder bl.a., at der i radio og fjernsyn kan bringes anonyme indslag på redaktørens ansvar på linie med, hvad der gælder om unavngivne artikler i den trykte presse.

Endvidere er den gældende lovgivnings bestemmelser om, at udgiveren hæfter for bøder og erstatninger idømt redaktøren, opretholdt og udvidet til at omfatte alle krænkelser i massemedierne. Derfor indeholder loven en særlig bødeudmålingsregel, hvorefter bøden ikke som i dag relateres til redaktørens indtægt, men bl.a. beror på mediets udbredelse og den mulige fortjeneste ved at bringe den krænkende artikel eller udsendelse. Herudover lovfæstes det presseetiske system.

Af hensyn til informationsfriheden udvides vidnefritagelsesreglerne, der i dag kun gælder for journalister ved den trykte presse, til også at omfatte journalister ved radio og fjernsyn og andre massemedier. Endelig sker der en udvidelse af journalisters adgang til kildebeskyttelse.

Loven gennemførte en modernisering af de ansvarsmæssige forhold på medieområdet og afløste presseloven fra 1938 (Lb 533 af 18. august 1986).

Loven bygger på betænkning 1205/1990 om medieansvar afgivet af medieansvarsudvalget.

Loven fik sin endelige udformning gennem vedtagelse af en række ændringforslag fremsat af justitsministeren om bl.a. pressenævnet og om kildebeskyttelse.

Lovforslaget vedtaget med 124 stemmer (S, KF, V, SF, FP, RV og KRF); 7 (CD) stemte hverken for eller imod.