Luk

Luk
Luk

Luk

L 169 Forslag til lov om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove.

(Restanceinddrivelse m.v.).

Af: Skatteminister Anders Fogh Rasmussen (V)
Samling: 1990-91 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Beh sammen med L 172, L 180, L 182 og B 71 - B 73.

Efter 1. beh henvist til Skatteudvalget (SAU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3.beh.

Lovens formål er at forbedre restancesituationen på skatteområdet. Loven indeholder bestemmelser om:

- hjemmel til forkortelse af kredittiden for selskabsskat i tilfælde af væsentlige restancer,

- indførelse af en videre adgang til skønsmæssig fastsættelse af indholdelsespligtiges A-skattetilsvar m.v. samt gebyrer herfor,

- indførelse af gebyrer for rykkerskrivelser i forbindelse med indeholdelsespligtiges indbetaling af A-skattebeløb,

- forhøjelse af den makisimale procentsats for lønindeholdelse,

- indførelse af kildeskattetræk i jubilæumsgratiale og fratrædelsesgodtgørelse samtidig med lempeligere beskatning af de pågældende ydelser samt

- indførelse af adgang til lønindeholdelse for stempelafgift og arve- og gaveafgift.

Ved loven indføres endvidere personfradrag til studerende i udlandet, som har opgivet deres bopæl i Danmark. Endelig rettes en fejl i lov nr. 217 af 10. april 1991 om grundbeløbet for bundfradraget for 6 pct.-skatten.

Det fremgik af den skriftlige fremsættelse, at lovforslaget var et led i regeringens bestræbelser på at forebygge og nedbringe restancer på told-, skatte- og afgiftsområdet. Forslaget skulle ses i sammenhæng med finansministerens lovforslag nr. 172. Sammen udgjorde forslagene regeringens restancepakke.

Lovforslaget fik sin endelige udformning gennem vedtagelsen af et ændringsforslag stillet af skatteministeren.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 144 stemmer (S, KF, V, SF, FP, CD, RV og KRF).
Partiernes ordførere
Pia Gjellerup (S), Svend Aage Jensby (V), Christian Overdal Aagaard (KF), Jens Thoft (SF), Ole Donner (FP), Peter Duetoft (CD), Elisabeth Arnold (RV) og Flemming Kofod-Svendsen (KrF)