Luk

Luk
Luk

Luk

L 20 Forslag til lov om ændring af lov om arbejdstilbud til ledige.

(Fremrykning af uddannelsesydelse til de under 25-årige m.v.).

Af: Arbejdsminister Knud Erik Kirkegaard (KF)
Samling: 1990-91 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Arbejdsmarkedsudvalget (AMU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven indeholder en fremrykning af det tidspunkt, hvorfra unge under 25 år har ret til uddannelse med uddannelsesydelse. Tidspunktet fremrykkes fra 9 til 6 måneders ledighed.

Endvidere indeholder loven nogle præciseringer vedrørende enkelte paragraffer om retten til arbejdstilbud. Herudover giver loven en bemyndigelse til arbejdsministeren til sammen med undervisnings- og forskningsministeren at udelukke visse uddannelser (f.eks. bacheloruddannelser) fra at kunne udløse en uddannelsesydelse.

Lovforslaget fik sin endelige udformning efter indgåelsen den 17. maj 1991 af en forligsaftale mellem regeringspartierne, Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet om uddannelse og aktivering. Arbejdsministeren stillede efter aftalens indgåelse ændringsforslag, som bl.a. skulle hindre en utilsigtet brug af dagpengesystemet i forbindelse med bacheloruddannelserne.

Lovforslaget skulle ses i sammenhæng med de samtidig fremsatte lovforslag nr. L 15, L 18-19 og L 21 og var i øvrigt en genfremsættelse af lovforslag nr. L 86 fremsat i 1. samling.

Lovforslaget vedtaget med 107 stemmer (S, KF, V, CD, RV og KRF) mod 16 (SF og FP).
Partiernes ordførere
Poul Erik Dyrlund (S), Charlotte Antonsen (V), Pia Christmas-Møller (KF), Lilli Gyldenkilde (SF), Niels Højland (FP), Bente Juncker (CD), Lone Dybkjær (RV) og Knud Glønborg (KrF)