Efter 1. beh henvist til Uddannelsesudvalget (UDU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Ved loven samles landbrugsuddannelserne i én lov.

Grunduddannelsen til landmand er en ungdomsuddannelse og har som skolemæssig baggrund folkeskolens 9. klassetrin. Der lægges endvidere vægt på almene dimensioner.

Landbrugsuddannelserne bevarer deres nuværende struktur og omfang, og der bliver fortsat fri adgang til uddannelserne og frit skolevalg.

Landbrugsskolerne vil få mulighed for at tilbyde eleverne kost og logi, men kostskolepligten for eleverne ophører.

Skoleundervisningen indeholder både obligatoriske fag og valgfag.

Skolerne får mulighed for at tilbyde specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand samt studie- og erhvervsvejledning.

Der oprettes endelig ved loven et Landbrugsuddannelsesråd, som afløser Landbrugsskolerådet og Landbrugets Uddannelsesudvalg.

Det fremgik af den skriftlige fremsættelse, at regeringen igennem flere år havde overvejet en samordning af jordbrugs- og landbrugsuddannelserne. Overvejelserne fandt sted på baggrund af Rigsrevisionens beretning nr. 3 1986 om landbrugsskolernes økonomi m.v. og et udredningsarbejde, som blev udført med deltagelse af de berørte ministerområder, og som afsluttedes i august 1989 med betænkning nr. 1179.

Med lovforslaget blev de hidtidige landbrugsuddannelser under højskoleloven samlet i en ny lov, og landbrugsskolerne fik status som erhvervsskoler. Området overførtes derfor fra Kulturministeriet til Undervisnings- og Forskningsministeriet, som erhvervsskolerne i øvrigt hører under.

Lovforslaget fik sin endelige udformning gennem et ændringsforslag stillet af Centrum-Demokraterne.

Lovforslaget vedtaget med 60 stemmer (KF, V, FP, CD, RV og KRF) mod 54 (S og SF).