Efter 1. beh henvist til Uddannelsesudvalget (UDU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven bygger på læreruddannelsesudvalgets betænkning nr. 1199 om en ny læreruddannelse.

Ved loven opdeles læreruddannelsen i en 1. og 2. del for herved dels at styrke sammenhængen mellem undervisningsfagene (liniefagene), de pædagogiske fag og praktikken, dels at give de studerende bedre mulighed for at fordybe sig i liniefagene og det pædagogiske speciale.

Endvidere indføres et fagområde 'naturfag', som skal sikre en indføring af alle studerende i det naturvidenskabelige fagområde, og et fagområde 'historie/samfundsfag'.

Der gives endelig mulighed for, at der kan tilbydes supplerende undervisning for at sikre liniefagene et ensartet startniveau.

Ved loven fastsættes endvidere bestemmelser om nedsættelse af et seminarieråd, om lærerseminariernes ledelsesstruktur og om efter- og videreuddannelsesaktiviteter på seminarierne.

Det fremgik af bemærkningerne til lovforslaget, at der ved revisionen i 1985 af den gældende læreruddannelseslov fra 1966 (lb nr. 334 af 4/7 1985), i Folketinget blev fremsat et ønske om at iværksætte et udvalgsarbejde med henblik på en mere gennemgribende ændring af læreruddannelsen.

Undervisnings- og forskningsministeren nedsatte på denne baggrund i 1987 Læreruddannelsesudvalget (LU 87) med højskoleforstander Hans Henningsen som formand. Udvalget afgav sin betænkning 'En ny læreruddannelse' (betænkning nr. 1199) i juni 1990. Lovforslaget bygger på denne betænkning.

Lovforslaget fik sin endelige udformning gennem vedtagelsen af en række ændringsforslag stillet af undervisnings- og forskningsministeren.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 125 stemmer (S, KF, V, SF, FP, CD, RV og KRF).