Luk

Luk
Luk

Luk

B 49 Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af et lovvurderingsråd.

Af: Ebba Strange (SF), Pernille Frahm (SF), Steen Gade (SF) og Birthe Hansen (SF)
Samling: 1991-92
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Udvalget for Forretningsordenen (UFO).

Forslaget til folketingsbeslutning gik i korte træk ud på, at Folketinget skulle beslutte at nedsætte et lovvurderingsråd bestående af repræsentanter for de retsvidenskabelige fakulteter, domstolene og advokatstanden. Dette råd skulle efter anmodning fra Folketinget eller dettes udvalg udtale sig om lov- og beslutningsforslags retlige og administrative konsekvenser, om forslagenes forligelighed med konventioner, som Danmark har tilsluttet sig, og om forslagenes brugbarhed i det praktiske retsliv i øvrigt.

Det fremgik af den skriftlige fremsættelsestale, at lovvurderingsrådet var ment som en styrkelse af Folketinget. Forslaget lå i forlængelse af de ideer og tanker, der havde været fremsat om etablering af et forfatningsråd, der skulle sikre loves overensstemmelse med grundloven.

På baggrund af drøftelserne i Udvalget for Forretningsordenen af beslutningsforslaget besluttedes det at indhente oplysinger vedrørende sammensætningen og funktioner af råd m.v. i en række andre europæiske lande.
Partiernes ordførere
Ole Espersen (S), Ivar Hansen (V), Lars P. Gammelgaard (KF), H. P. Clausen (KF), Ebba Strange (SF), Aage Brusgaard (FP), Arne Melchior (CD), Niels Helveg Petersen (RV) og Knud Glønborg (KrF)