Luk

Luk
Luk

Luk

B 69 Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af rådgivningscentre for børn og forældre.

Af: Bente Juncker (CD), Mimi Jakobsen (CD) og Arne Melchior (CD)
Samling: 1991-92
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Socialudvalget (SOU).

Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:

»Folketinget opfordrer regeringen til i næste folketingsår at fremsætte lovforslag om oprettelse af rådgivningscentre for børn og forældre efter følgende retningslinjer:

- Der etableres over en kortere årrække uafhængige rådgivningscentre for børn og forældre. Centrene fungerer selvstændigt og uafhængigt af myndighederne.

- Rådgivningscentrene placeres fysisk på steder, hvorm børn og forældre færdes i det daglige.

- Rådgivningen varetages af en mindre stab, der kan omfatte en psykolog, socialrådgiver, forældre og

suppleres eventuelt med frivillig arbejdskraft.

- Rådgivningen finansieres af kommunerne, og udgifterne, der er forbundet hermed indgår i fastsættelsen af de kommunale bloktilskud.

- Flere mindre kommuner kan eventuelt løse opgaven i fællesskab.«

Det fremgik af de skriftlige bemærkninger til beslutningsforslaget, at formålet var at få udskilt den myndighed, som i givet fald kunne tvangsfjerne børn.

Ifølge forslagsstillerne var det en kendsgerning, at mange børn og forældre havde behov for at kunne få råd og vejledning i en lang række hverdagssituationer. Forslagsstillerne fandt med udgangspunkt i resultater fra eksisterende rådgivninger, at et uafhængigt rådgivningsorgan ville kunne forebygge, at en del problemer endte med at blive en egentlig sag i en socialforvaltning. Placeringen af rådgivningerne skulle være nær de steder, hvor børn og forældre færdedes i deres dagligdag. Det skulle være afgørende, at der ikke skete nogen form for registrering eller journalisering.
Partiernes ordførere
Jytte Andersen (S), Eva Kjer Hansen (V), Karen Højte Jensen (KF), Hanne Thanning Jacobsen (SF), Tom Behnke (FP), Bente Juncker (CD) og Knud Glønborg (KrF)