Efter 1. beh henvist til Socialudvalget (SOU).

Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:

»Folketinget opfordrer regeringen til i næste folketingsår at fremsætte lovforslag om oprettelse af rådgivningscentre for børn og forældre efter følgende retningslinjer:

- Der etableres over en kortere årrække uafhængige rådgivningscentre for børn og forældre. Centrene fungerer selvstændigt og uafhængigt af myndighederne.

- Rådgivningscentrene placeres fysisk på steder, hvorm børn og forældre færdes i det daglige.

- Rådgivningen varetages af en mindre stab, der kan omfatte en psykolog, socialrådgiver, forældre og

suppleres eventuelt med frivillig arbejdskraft.

- Rådgivningen finansieres af kommunerne, og udgifterne, der er forbundet hermed indgår i fastsættelsen af de kommunale bloktilskud.

- Flere mindre kommuner kan eventuelt løse opgaven i fællesskab.«

Det fremgik af de skriftlige bemærkninger til beslutningsforslaget, at formålet var at få udskilt den myndighed, som i givet fald kunne tvangsfjerne børn.

Ifølge forslagsstillerne var det en kendsgerning, at mange børn og forældre havde behov for at kunne få råd og vejledning i en lang række hverdagssituationer. Forslagsstillerne fandt med udgangspunkt i resultater fra eksisterende rådgivninger, at et uafhængigt rådgivningsorgan ville kunne forebygge, at en del problemer endte med at blive en egentlig sag i en socialforvaltning. Placeringen af rådgivningerne skulle være nær de steder, hvor børn og forældre færdedes i deres dagligdag. Det skulle være afgørende, at der ikke skete nogen form for registrering eller journalisering.