Efter 1. beh henvist til Erhvervsudvalget (ERU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven tager udgangspunkt i den tyske lovgivning om beskyttelse af småopfindelser, de såkaldte brugsmodeller. Loven er i øvrigt opbygget som patentloven, og en lang række bestemmelser herfra er indarbejdet med de fornødne tilpasninger. Loven omfatter samme beskyttelsesområde som patentloven, idet dog planter og dyr udtrykkelig er undtaget på grund af de særlige forhold på det bioteknologiske område. Desuden kan fremgangsmåder indtil videre ikke beskyttes. For at opnå beskyttelse og dermed eneret til en brugsmodel kræves, at brugsmodellen er resultatet af en skabende indsats, og at brugsmodellen er ny og tydeligt adskiller sig fra, hvad der er almindeligt kendt. Samtidig skal brugsmodellen kunne udnyttes industrielt og indebære en løsning på et teknisk problem.

Forholdet mellem arbejdstager og arbejdsgiver reguleres efter de samme regler som for patenter.

Eneretten skal registreres i Patentdirektoratet og kan opretholdes i indtil 10 år efter, at ansøgning er indleveret.

Patentdirektoratet skal ikke foretage en egentlig prøvning af brugsmodellen forud for registrering, som det er tilfældet for patenter, medmindre ansøgeren anmoder om det og betaler et særligt gebyr. Ved registreringen opnås en klar dokumentation for, hvornår eneretten er opstået, og hvad der er beskyttet.

Efter registrering har enhver mulighed for at få prøvet, om brugsmodellen opfylder betingelserne for registrering. Dette kan ske i hele registreringsperioden såvel ved domstolene som ved Patentdirektoratet. Er betingelserne ikke opfyldt, vil registreringen blive slettet.

Lovforslaget fik sin endelige udformning gennem vedtagelsen af ændringsforslag stillet af industriministeren.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 118 stemmer (S, KF, V, SF, FP, CD, RV og KRF).