Luk

Luk
Luk

Luk

L 148 Forslag til lov om ændring af lov om udbygning af Københavns Lufthavn, Kastrup.

Af: Trafikminister Kaj Ikast (KF)
Samling: 1991-92
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Trafikudvalget (TRU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven korrigerer det planlægningsmæssige grundlag i udbygningsloven fra 1980 under hensyn til Folketingets vedtagelse af lov om etablering af den faste forbindelse over Øresund. Loven om den faste forbindelse medfører bl.a. en sammenbygning af jernbanestationen med lufthavnens terminal og en udvidelse af lufthavnens arealer.

Ifølge loven skal trafikministeren i samarbejde med miljøministeren fastlægge de nærmere retningslinjer for varetagelsen af miljøhensynene i forbindelse med den fortsatte udbygning og drift af lufthavnen.

Om baggrunden for lovforslaget henviste trafikministeren i den skriftlige fremsættelse ud over til konsekvenserne af etableringen af den faste forbindelse over Øresund også til det nye statslige aktieselskab, som for godt et år siden overtog driften af lufthavnen. Det skulle drive sine aktiviteter på et kommercielt grundlag, og burde også i relation til lufthavnens videre udbygning have større frihed til at tilpasse sig den stadig stigende konkurrence fra andre europæiske lufthavne.

Loven fik sin endelige udformning ved vedtagelsen af et ændringsforslag stillet af trafikministeren i udvalgets betænkning over lovforslaget. Ændringsforslaget vedrørte en præcisering af, hvordan luftshavnens nordafsnit kunne anvendes.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 126 stemmer (S, KF, V, SF, FP, CD, RV og KRF).
Partiernes ordførere
Jens Kristian Hansen (S), Svend Heiselberg (V), Viggo Fischer (KF), Tommy Dinesen (SF), Ernst B. Schmidt (FP), Arne Melchior (CD), Jens Bilgrav-Nielsen (RV) og Inger Stilling Pedersen (KrF)