Efter 1. beh henvist til Kirkeudvalget (KIU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven finder anvendelse på sager, hvor der nedlægges påstand om, at en tjenestemandsansat præst, provst eller biskop i forkyndelsen eller på anden måde har tilsidesat folkekirkens bekendelsesgrundlag (de såkaldte læresager). Loven giver hjemmel til at henvise disse sager til retslig afgørelse ved domstolene efter visse nærmere angivne regler. Det foreskrives således bl.a., at de almindelige domstole ved behandling af disse sager tiltrædes af to teologisk sagkyndige.

Herudover er proceduren ved behandling af disse sager nærmere beskrevet i loven.

Endelig indeholder loven ud over ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser en bestemmelse om de disciplinære straffe, der kan idømmes ved tilsidesættelse af folkekirkens bekendelsesgrundlag.

Grundlaget for lovforslaget var et lovudkast, der er indeholdt i ansættelseslovudvalgets betænkning angående ansættelse i stillinger i folkekirken m.m. (Betænkning nr. 1182/1989). Det oprindelige udkast blev dog ændret noget efter en høringsrunde.

Vedrørende læresager mod biskopper siges det bl.a. i Kirkeudvalgets betænkning:

'Udvalget drøftede i samrådet med kirkeministeren proceduren i forbindelse med læresager mod biskopper.

Der var herefter i udvalget enighed om, at kirkeministeren som ansættende myndighed har kompetencen til at rejse læresag mod en biskop. Der var desuden enighed om, at det er hensigtsmæssigt, at kirkeministeren ud over at følge proceduren i § 12, stk.2, konsulterer den særlige teologiske sagkundskab, før han træffer beslutning om at rejse læresag.'

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 116 stemmer (S, KF, V, SF, FP, CD, RV og KRF).