Efter 1. beh henvist til Retsudvalget (REU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Lovens formål er at afhjælpe visse praktiske problemer, som er opstået ved anvendelsen af reglerne i kreditaftaleloven om meddelelse af kreditoplysninger, navnlig i forbindelse med realkreditlån og sælgerpantebreve.

Først og fremmest fastsætter loven, at ved kreditaftaler, der sikres mod pant i fast ejendom, skal kreditoplysningerne gives i kreditgiverens tilbud.

Endvidere skal kreditoplysningerne i forbindelse med udstedelse af sælgerpantebreve gives i aftalen om ejendommens overdragelse.

Endelig skal kreditgiveren give forbrugeren meddelelse om de endelige kreditoplysninger, hvis de afgivne kreditoplysninger er af foreløbig karakter. Dette kan som nævnt ofte være tilfældet ved udstedelse af realkreditpantebreve.

Loven fik sin endelige udformning gennem vedtagelse af en række ændringsforslag stillet af justitsministeren.

Af ændringsforslagene fremgik det bl.a., at justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om afgivelse og opbevaring af kreditoplysninger i forbindelse med lån mod pant i fast ejendom.

Det fremgik endvidere udtrykkeligt af selve ændringsforslagene, at justitsministeren kan fastsætte, at kreditoplysningerne skal afgives i en modificeret form, og at visse aftaler om henstand helt eller delvis skal være undtaget fra pligten til at afgive kreditoplysninger. Det er endvidere afgørende for udnyttelsen af bemyndigelsen, at forbrugerne fortsat får mulighed for at sammenligne forskellige tilbud om lån mod pant i fast ejendom med andre tilbud om lån.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 113 stemmer (S, KF, V, SF, FP, CD, RV og KRF).