Efter 1. beh henvist til Miljø- og Planlægningsudvalget (MPU).

Efter 2. beh henvist til fornyet beh i Miljø- og Planlægningsudvalget (MPU).

Loven sammenfatter og forenkler tre tidligere love, nemlig lov om naturfredning, lov om sandflugtens bekæmpelse og lov om naturforvaltning. Loven er inddelt i følgende kapitler:

1) Formål

2) Generelle beskyttelsesbestemmelser

3) Anlæg i det åbne land

4) Offentlighedens adgang til naturen

5) Beskyttelse af plante- og dyrearter m.v.

6) Fredning

7) Naturpleje og sandflugtsbekæmpelse

8) Naturforvaltning

9) Naturovervågning, rådgivning m.v.

10) Administration

11) Tilsyn

12) Klage og søgsmål

13) Straf m.v.

14) Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Loven styrker naturbeskyttelsen på en række områder:

- den generelle beskyttelse af såkaldte biotoper bliver udvidet,

- grænsen for størrelsen af de arealer, der omfattes af den særlige beskyttelsesordning, nedsættes,

- der indføres bedre kontrol med handel med truede vilde dyr og planter,

- der skabes mulighed for at forhindre udsætning af vilde dyr, der ikke fra naturens hånd lever vildt i Danmark,

- der åbnes bedre muligheder for at foretage fredninger, der har naturgenopretning som formål,

- fredninger til havs vil nu også kunne foretages uden for søterritoriet,

- der indføres plejepligt for arealer, der ejes af offentlige myndigheder,

- der skabes bedre mulighed for at pleje fredede arealer,

- naturovervågning bliver lovfæstet,

- der nedsættes amtslige 'grønne råd',

- offentlighedens adgang til naturen forbedres.

Den udvidede adgang til det åbne land bliver modsvaret af en lovfæstet adgang for grundejerne til at modtage kompensation for brand- og hærværksskader. Mulighederne for at foretage indgreb i ejendomsretten er bl.a. begrænset på følgende to punkter.

For det første bliver der ikke mere mulighed for at foretage ekspropriation til fremme af statslig skovtilplantning, ligesom der ikke mod ejerens ønske vil blive pålagt forkøbsret, der fremmer dette formål.

For det andet gives der større frihed til at opsætte mindre oplysningsskilte om næringsdrift eller virksomhed på egen ejendom.

Lovforslaget var en modernisering af en række eksisterende regler, idet den tidligere gældende naturfredningslov bar præg af at være en gammel lov, som var blevet ændret mange gange ved knopskydning. På en række punkter var lovforslaget en opfølgning af to redegørelser fra miljøministeren: Redegørelsen af 2. marts 1987 til Folketinget om en samlet strategi på marginaljordsområdet og redegørelsen af 2. marts 1987 til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg om naturbevaring og friluftsliv m.v. Sammenhængen med redegørelserne gjaldt navnlig hovedelementerne i forslagene om at styrke den nugældende generelle beskyttelse af visse naturtyper og såkaldte småbiotoper samt forslaget om at lovfæste naturovervågningen. I Miljø- og Planlægningsudvalgets betænkning over lovforslaget stilledes en række ændringsforslag, herunder et som blev stillet af et flertal bestående af S, SF og RV, og som medførte en ændring af vandløbslovens § 69 om dyrkningsfri bræmmer. Dette ændringsforslag blev vedtaget ved 2. behandling, men i udvalgets tillægsbetænkning stillede miljøministeren ændringsforslag med en ny formulering af § 69, hvorefter dyrkning m.v. og opførelse af hegn og bygninger ikke måtte foretages i en bræmme på 2 m fra vandløb og søer. Bestemmelsen skulle dog ikke gælde for isolerede søer under 100 m2. Dette ændringsforslag blev vedtaget ved 3. behandling.

Lovforslaget var i princippet en genfremsættelse af en række tidligere fremsatte forslag, der ikke var vedtaget, jf. omtalen af det sidste af disse (L 75) i Årbog & Registre 1990-91, side 260.

Lovforslaget vedtaget med 122 stemmer (S, KF, V, SF, CD, RV og KRF) mod 9 (FP).