Efter 1. beh henvist til Kirkeudvalget (KIU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Ved loven indskrænkes kirkeministerens godkendelseskompetence i henhold til hidtil gældende lovgivning til kun at omfatte opførelse og nedbrydning af kirker.

Øvrige hidtil ministerielle kompetenceområder, f.eks. udvidelse, ombygning eller ændring af kirkebygninger, overføres til stiftsøvrighederne, eller områderne bliver omfattet af en bemyndigelse for kirkeministeren til at fastsætte nærmere regler. Dette er f.eks. tilfældet ved nyanlæggelse og udvidelse af kirkegårde.

Endvidere overføres stiftsøvrighedernes hidtidige kompetence til at godkende kirkegårdsvedtægter med takstbestemmelser til provstiudvalgene. Samtidig indføres en bestemmelse om, at provstiudvalgene ved godkendelsen skal sikre ensartede takster inden for samme ligningsområde, medmindre særlige forhold gør sig gældende.

Loven medfører tillige, at de hidtidige bestemmelser om udgifter, der afholdes henholdsvis af den lokale kirkeligning og af fællesfonden, overføres til det samtidig fremsatte forslag til lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi (L 87).

Loven indeholder endelig en bestemmelse, hvorefter det overlades til kirkeministeren at fastsætte nærmere regler om klageadgang.

Ifølge bemærkningerne til lovforslaget skulle lovforslaget ses som et led i Kirkeministeriets fortsatte bestræbelser for at tilvejebringe kortere og mere klare beslutningsveje for menighedsrådene ved varetagelsen af deres opgaver som kirke- og kirkegårdsbestyrelser.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 116 stemmer (S, KF, V, SF, FP, CD, RV og KRF).