Efter 1. beh henvist til Erhvervsudvalget (ERU).

Beslutningsforslaget havde følgende ordlyd:

»Folketinget opfordrer regeringen til i folketingsåret 1992-93 at tilvejebringe den fornødne hjemmel til at skabe bedre finansieringsmuligheder for mindre virksomheder efter følgende retningslinjer:

1) Der skal etableres en finansieringsstøtte for iværksættere og mindre virksomheder i form af en garantipulje på 2,4 mia. kr.

2) Garantien skal dække 2/3 af lånebeløbet, som ydes af private pengeinstitutter. Garantiforpligtelsen ophører efter 5 år.

3) Udlånet foretages af private pengeinstitutter, der ligeledes forestår vurderingen af virksomhederne ud fra nøjere fastlagte kriterier. Hver virksomhed kan maksimalt låne 400.000 kr.

4) Der stilles krav til virksomhederne, der omfattes af ordningen, om, at de skal deltage i et eller flere nærmere bestemte iværksætterprogrammer.«

Ifølge bemærkningerne til beslutningsforslaget var det forslagsstillernes hensigt med forslaget at forsøge med relativt få offentlige midler at aktivere langt flere private midler.

Forslaget skulle ses som en fortsættelse af de initiativer, der blev igangsat med etableringen af Dansk Erhvervsfond. På sigt var det hensigten, at den foreslåede ordning skulle træde i stedet for den nuværende iværksætterydelse, således at man flyttede indsatsen fra en social bistandsordning til en aktiv erhvervspolitisk indsats.