Luk

Luk
Luk

Luk

B 89 Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en statsgaranteret jordbrugerfond til ny- og refinansiering af landbrug.

Af: Birthe Hansen (SF), Steen Gade (SF) og Jes Lunde (SF)
Samling: 1992-93
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Landbrugs- og Fiskeriudvalget (LFU).

Ifølge beslutningsforslaget skulle regeringen fremsætte lovforslag om oprettelse af en statsgaranteret jordbrugerfond og et antal regionale fonde til finansiering af landbrug. Jordbrugerfonden skulle bevare en alsidig struktur i et bæredygtigt dansk landbrug ved opkøb af bl.a. tvangsauktionstruede landbrugsejendomme.

Brugsretten til Jordbrugerfondens ejendomme skulle ifølge beslutningsforslaget erhverves ved uopsigelig kontrakt af en landmand, en gruppe landmænd eller et andelsselskab, som ved en årlig ydelse skulle bidrage til Jordbrugerfondens finansiering. Endvidere skulle lån fra investorer såsom pensionskasser og et indskud fra statens side bidrage til Jordbrugerfondens finansiering.

Af beslutningsforslagets bemærkninger fremgik det, at baggrunden for beslutningsforslaget var strukturudviklingen i dansk landbrug i retning af, at familielandbruget ville forsvinde, og at der ville være ca. 10.000 industrialiserde landbrug tilbage, der ville være helt afhængige af fremmed kapital, fordi ingen enkeltperson ville kunne finansiere disse landbrugs kapitalbehov.
Partiernes ordførere
Bjarne Laustsen (S), Christian Mejdahl (V), Jens Peter Rønholt (KF), Aage Frandsen (SF), Niels Højland (FP) og Svend Aage Jensen (CD)