Luk

Luk
Luk

Luk

L 138 Forslag til lov om ændring af lov om ferie.

(Anvendelse af renteafkastet af FerieKonto til uddannelsesformål).

Af: Arbejdsminister Knud Erik Kirkegaard (KF)
Samling: 1992-93
Status: Stadfæstet
Efter 1.beh henvist til Arbejdsmarkedsudvalget (AMU).

Efter 2.beh henvist til fornyet beh i Arbejdsmarkedsudvalget (AMU).

Ved loven fastsættes, at en del af renteafkastet af FerieKontos midler for årene 1993 og 1994 efter arbejdsministerens nærmere bestemmelse kan anvendes til uddannelsesformål for lønmodtagere.

Det fremgik af bemærkningerne til lovforslaget, at det var et led i aftalen af 26. november 1992 om finanslov for 1993 og beskæftigelsesfremmende initiativer m.v. indgået mellem KF, V, RV, CD, KRF og S.

Det fremgik videre, at der skulle afsættes en pulje på 200 mio. kr. til at styrke den almene voksenuddannelse. Puljen skulle finansieres ved, at nogle af Feriefondens renteindtægter for 1993 og 1994 efter arbejdsministerens nærmere bestemmelse skulle anvendes til det angivne uddannelsesformål. Regeringen skulle derfor optage forhandlinger med Arbejdsmarkedets Feriefond for at få ændret fondens formål, således at midlerne også kunne anvendes til uddannelsesformål.

Lovforslaget vedtaget med 124 stemmer (S, KF, V, CD, RV, KRF og Hans Erenbjerg (UP)) mod 19 (SF og FP).
Partiernes ordførere
Ole Vagn Christensen (S), Helge Sander (V), Per Tærsbøl (KF), Lilli Gyldenkilde (SF), Poul Nødgaard (FP), Peter Duetoft (CD), Lone Dybkjær (RV) og Knud Glønborg (KrF)