Luk

Luk
Luk

Luk

L 143 Forslag til lov om ændring af lov om administration af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v.

Af: Landbrugsminister Laurits Tørnæs (V)
Samling: 1992-93
Status: Stadfæstet
Efter 1.beh henvist til Landbrugs- og Fiskeriudvalget (LFU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Loven ophæver den tidligere lovs bestemmelser om oplag og fremstilling af varer under toldkontrol. Loven indeholder endvidere bestemmelser om kontrol og om straf. Endelig ajourfører loven kredsen af organisationer, der er berettiget til at udpege medlemmer til et rådgivende udvalg (§ 2-udvalget) vedrørende frugt og gartneriprodukter.

Ifølge bemærkningerne til lovforslaget skulle der i henhold til den dagældende lovs § 33 inden udgangen af 1992 fremsættes forslag om revision af loven. Begrundelsen herfor var, at man på baggrund af erfaringerne med lovens administration og virkemåde samt udviklingen i landbrugserhvervet efter en periode skulle vurdere behovet og hensigtsmæssigheden af at videreføre adgangen til at opkræve produktionsafgifter, jf. lovens kapitel 2. Forslaget indeholdt ikke ændringer i lovens kapitel 2.

Lovforslaget vedtaget med 109 stemmer (S, KF, V, SF, CD, RV og KRF) mod 7 (FP).
Partiernes ordførere
Henrik Dam Kristensen (S), Christian Mejdahl (V), Jens Peter Rønholt (KF), Birthe Hansen (SF), Niels Højland (FP), Addi Andersen (CD) og Hans Larsen-Ledet (RV)