Luk

Luk
Luk

Luk

L 23 Forslag til lov om psykologer m.v.

Af: Sundhedsminister Ester Larsen ()
Samling: 1992-93
Status: Stadfæstet
Efter 1.beh henvist til Sundhedsudvalget (SUU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3. beh.

Formålet med loven er dels at etablere en autorisationsordning for psykologer, dels at fastsætte, at det udelukkende er akademisk uddannede psykologer, som må anvende betegnelsen psykolog.

Det fremgik af bemærkningerne til lovforslaget, at det var udarbejdet på baggrund af folketingsbeslutning nr. B 41 af 28. april 1992 om autorisation af psykologer. Folketingsbeslutningen opfordrede regeringen til at fremsætte lovforslag efter bl.a. følgende retningslinier: »Der meddeles titelbeskyttelse til akademisk uddannede psykologer, og der etableres en autorisationsordning for psykologer med akademisk uddannelse og 2 års efteruddannelse i praktisk psykologarbejde«, jf. omtalen i Årbog & Registre 1991-92, side 255.

Lovforslaget fik sin endelige udformning gennem vedtagelsen af en række ændringsforslag stillet af socialministeren bl.a. på baggrund af, at det ved kongelig resolution af 10. maj 1993 blev bestemt, at sager vedrørende autorisation af psykologer skulle overføres fra Sundhedsministeriet til Socialministeriet.

Lovforslaget vedtaget med 76 stemmer (S, SF, FP, CD, RV og KRF) mod 41 (KF og V).
Partiernes ordførere
Grete Schødts (S), Mariann Fischer Boel (V), Karen Højte Jensen (KF), Birgitte Husmark (SF), Jan Køpke Christensen (FP), Peter Duetoft (CD) og Lone Dybkjær (RV)