Luk

Luk
Luk

Luk

L 31 Forslag til lov om ændring af visse afgiftslove, lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter og lov om faste priser på tobaksvarer.

(Ændringer som følge af EF's indre marked m.v.).

Af: Skatteminister Anders Fogh Rasmussen (V)
Samling: 1992-93
Status: Stadfæstet
Beh sammen med L 27 - L 30 og L 32.

Efter 1.beh henvist til Skatteudvalget (SAU).

Efter 2.beh henvist til fornyet beh i Skatteudvalget (SAU).

Loven ændrer indførselsproceduren for varer, der sendes fra udlandet, således at afregning af afgifterne sker, når
varerne er modtaget. Videre ophæves afgiften af vinsæt i mineralvandsafgiftsloven. Afgiften af kaffe og te omlægges til en punktafgift. Afgiften af skrå og snus omlægges til en vægtafgift, og cigaretpapir, skrå og snus flyttes fra tobakafgiftsloven til lov om forskellige forbrugsafgifter. Endelig indføres den ordning, at virksomheder kan undlade at indbetale afgiftsbeløb på under 50 kr., og at et eventuelt godtgørelsesbeløb under 50 kr. heller ikke udbetales.

Lovforslaget blev fremsat sammen med lovforslagene nr. L 27 - L 30 og L 32.

Med hensyn til baggrunden for lovforslagene henvises til omtalen ovenfor under lovforslag nr. L 27.

Det fremgik af bemærkningerne til lovforslaget, at de varer, der var omfattet af forslaget, ikke var omfattet af
EF's harmonisering af punktafgifter.

Loven fik sin endelige udformning gennem vedtagelse af ændringsforslag, der var fremsat af skatteministeren.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 127 stemmer (S, KF, V, SF, FP, CD, RV og KRF).
Partiernes ordførere
Anne-Marie Meldgaard (S), Poul Nielson (S), Svend Aage Jensby (V), Viggo Fischer (KF), Jes Lunde (SF), Ole Donner (FP), Bente Juncker (CD), Elisabeth Arnold (RV) og Flemming Kofod-Svendsen (KrF)