Luk

Luk
Luk

Luk

L 97 Forslag til lov om ændring af lov om Klagenævnet for Udbud

(udbud af bygge- og anlægsarbejder og indkøb i De Europæiske Fællesskaber).

Af: Industriminister Anne Birgitte Lundholt (KF)
Samling: 1992-93
Status: Stadfæstet
Efter 1.beh henvist til Erhvervsudvalget (ERU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Ved loven udvides Klagenævnets område til også at omfatte udbud inden for forsyningsvirksomhed, der kræver særlig offentlig tilladelse. Under hensyn til de særlige forhold for en del af disse virksomheder er sanktionerne alene administrative bødeforelæg, og ved disse sager kan klage ikke tillægges opsættende virkning.

Ifølge loven kan nævnets formandskab selv afgøre, om der skal deltage en eller to juridiske dommere ved afgørelsen af en sag.

I bemærkningerne til lovforslaget blev der henvist til kontroldirektiv for forsyningsvirksomhed (Rådets direktiv 92/13/EØF om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende anvendelse af EF-reglerne for fremgangsmåden ved tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation).

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 117 stemmer (S, KF, V, SF, FP, CD, RV og KRF).
Partiernes ordførere
Poul Andersen (S), Charlotte Antonsen (V), Flemming Hansen (KF), Kjeld Rahbæk Møller (SF), Kim Behnke (FP), Lone Dybkjær (RV), Sonja Albrink (CD) og Henning Lysholm (KrF)