Luk

Luk
Luk

Luk

B 72 Forslag til folketingsbeslutning om begrænsning af energiforbruget i fritidshuse, herunder de såkaldte luksussommerhuse.

Af: Søren Riishøj (SF), Tommy Dinesen (SF), Steen Gade (SF), Jes Lunde (SF) og Ebba Strange (SF)
Samling: 1993-94 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Det Energipolitiske Udvalg (EPU).

Beslutningsforslaget havde følgende ordlyd:

»Regeringen opfordres til igennem udarbejdelse af de nødvendige love, bekendtgørelser m.v. at pålægge fritidshuse, herunder de såkaldte luksussommerhuse, forpligtende normer og standarder, således at energiforbruget, herunder elforbruget i fritidshuse, ikke overstiger forbruget i et gennemsnitligt parcelhus, dvs. ca. 4.000 kWh om året.

Forbrug herudover skal dækkes gennem vedvarende energi.«

Ifølge beslutningsforslagets bemærkninger var formålet med forslaget, der var en opfølgning af regeringens eget idékatalog, at sikre indførelse af normer og standarder på et område, fritidshusområdet, der var helt udækket af normer og reguleringer, samt at begrænse eller gerne helt standse en fortsat udbygning med de stærkt el- og vandforbrugende luksussommerhuse. Forslaget rettede sig primært mod nye fritidshuse, men det skulle også være muligt at pålægge eksisterende fritidshuse krav om begrænsninger i vand- og elforbruget.
Partiernes ordførere
Poul Nielson (S), Peter Hansen-Nord (V), Per Tærsbøl (KF), Søren Riishøj (SF), Kim Behnke (FP), Sonja Albrink (CD), Jens Bilgrav-Nielsen (RV) og Ole M. Nielsen (KrF)