Luk

Luk
Luk

Luk

B 91 Forslag til folketingsbeslutning om omlægning af inkonvertible lån m.v.

Samling: 1993-94 (1. samling)
Status: 2. behandlet/Forkastet
Efter 1. beh henvist til Boligudvalget (BOU).

Beslutningsforslaget havde følgende ordlyd:

»Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag, som indebærer, at debitorer med lån baseret på inkonvertible obligationer optaget i danske realkreditinstitutter og Dansk Landbrugs Realkreditfond eller realkreditlignende lån kan blive frigjort fra deres låneforhold gennem Kongeriget Danmarks Hypotekbanks overtagelse af debitorforpligtelserne.

Lovforslaget skal tage udgangspunkt i, at ordningen er udgiftsneutral for staten, idet det forudsættes, at Kongeriget Danmarks Hypotekbank samtidig med, at banken indtræder som debitor på det oprindelige lån baseret på inkonvertible obligatioer, modtager låneprovenuet fra det lån, som debitor optager som led i ordningen, og som baseres på konvertible obligationer.«

Beslutningsforslaget blev fremsat for at give boligejere og erhvervsdrivende med inkonvertible lån mulighed for at erstatte disse lån med lån til en lavere rente og derved drage fordel af rentefaldet i 1993.

Beslutningsforslaget forkastet, idet 44 (KF, V og FP) stemte for, 66 (S, SF, CD, RV og KRF) imod.
Partiernes ordførere
Jørn Pedersen (S), Christian Mejdahl (V), Pernille Sams (KF), John Vinther (KF), Jens Thoft (SF), Kirsten Jacobsen (FP), Jørgen Estrup (RV) og Ole M. Nielsen (KrF)