Luk

Luk
Luk

Luk

B 98 Forslag til folketingsbeslutning om opfordring til at trække aktstykke nr. 247 om supplerende ydelser til tidligere offentligt ansatte tilbage fra Finansudvalget.

Samling: 1993-94 (1. samling)
Status: 2. behandlet/Forkastet
Efter 1. beh henvist til Skatteudvalget (SAU).

Beslutningsforslaget havde følgende ordlyd:

»Folketinget opfordrer finansministeren til at trække aktstykke nr. 247 af 3. maj 1994 tilbage fra Finansudvalget.

I aktstykket søger finansministeren om en kompensation for bruttoskatten til tidligere statsansatte uden samtidig at sørge for, at der sker en ligelig behandling af tidligere statsansatte og tidligere privatansatte.«

Forslagsstillerne kunne tilslutte sig en kompensation for bruttoskatten, men ønskede tillige, at tidligere privatansatte skulle have kompensation for betaling af arbejdsmarkedsbidrag. Det blev derfor foreslået, at både stats- og privatansatte blev friholdt for indbetaling af arbejdsmarkedsbidrag.

Beslutningsforslaget forkastet, idet 41 (KF, V og FP) stemte for, 72 (S, SF, CD, RV, KRF og Bente Juncker (UP)) imod.
Partiernes ordførere
Anne-Marie Meldgaard (S), Peter Brixtofte (V), Knud Erik Kirkegaard (KF), Jens Thoft (SF) og Ole Donner (FP)