Luk

Luk
Luk

Luk

L 156 Forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme.

(Undersøgelse for og udryddelse af rotter på skibe m.v.).

Af: Sundhedsminister Torben Lund (S)
Samling: 1993-94 (1. samling)
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Sundhedsudvalget (SUU).

Ved loven skabes klar hjemmel for sundhedsministeren til at udstede regler, hvorefter undersøgelse for og eventuel udryddelse af rotter på skibe overlades til en autoriseret rottebekæmper, og således at skibet bærer den fulde udgift i forbindelse hermed.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgik det, at formålet med lovforslaget bl.a. var at fritage de statslige told- og skattemyndigheder for opgaverne vedrørende rottebekæmpelse. Samtidig blev reglerne for betaling herfor bragt i overensstemmelse med, hvad der gjaldt i de fleste udenlandske havne.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 116 stemmer (S, KF, V, SF, FP, CD, RV og KRF).
Partiernes ordførere
Ingrid Rasmussen (S), Jørgen Winther (V), Karen Højte Jensen (KF), Birgitte Husmark (SF), Jan Køpke Christensen (FP) og Dorit Myltoft (RV)