Luk

Luk
Luk

Luk

L 207 Forslag til lov om ændring af våbenloven.

(Bestemmelser om eksplosivstoffer).

Af: Justitsminister Erling Olsen (S)
Samling: 1993-94 (1. samling)
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Retsudvalget (REU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Ved loven gives justitsministeren hjemmel til at gennemføre EF-bestemmelser om harmonisering af reglerne om markedsføring af og kontrol med eksplosivstoffer til civilt brug.

Endvidere foretages der en sproglig modernisering af de hidtil gældende bestemmelser om sprængstoffer. Disse bestemmelser samles i våbenloven, der ændrer navn til lov om våben og eksplosivstoffer. Samtidig ophæves sprængstofloven.

Herudover ændres våbenlovens bestemmelser om haglstørrelsen i patroner, der anvendes til jagt.

Det fremgik af den skriftlige fremsættelsestale, at formålet med Rådets direktiv 93/15/EØF var at skabe et indre marked med fri bevægelighed for eksplosivstoffer, uden at der hermed slækkes på sikkerhedskravene.

Det fremgik videre, at de danske lovbestemmelser om eksplosivstoffer, der allerede var gældende forud for direktivets vedtagelse, i det væsentlige levede op til kravene i direktivet. Lovforslagets bemyndigelsesbestemmelse skulle imidlertid sikre, at også direktivets mere tekniske forpligtelser kunne gennemføres i dansk ret.

Lovforslaget vedtaget med 111 stemmer (S, KF, V, SF, CD, RV og KRF) mod 6 (FP).
Partiernes ordførere
Peder Sass (S), Inge Dahl-Sørensen (V), Helge Adam Møller (KF), Ebba Strange (SF), Tom Behnke (FP), Sonja Albrink (CD) og Bjarne Ørum (RV)