Luk

Luk
Luk

Luk

L 30 Forslag til lov om ændring af lov om tillæg til borgerlig straffelov angående forræderi og anden landsskadelig virksomhed og lov om straf for krigsforbrydelser.

(Afskaffelse af dødsstraf).

Af: Justitsminister Erling Olsen (S)
Samling: 1993-94 (1. samling)
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Retsudvalget (REU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven ændrer straffelovstillægget og loven om krigsforbrydelser, således at der ikke kan idømmes dødsstraf ved visse forbrydelser begået under og kort efter besættelsen.

Det fremgik af den skriftlige fremsættelsestale, at lovforslagets hovedformål var at gøre det muligt for Danmark at tiltræde (ratificere) den anden valgfri protokol til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder.

Denne protokol forpligter de deltagende stater til ikke at anvende dødsstraf, men der kan tages forbehold for anvendelse af dødsstraf i krigstid for yderst alvorlige forbrydelser af militær art begået i krigstid.

Danmark afskaffede i 1978 adgangen i straffeloven og den militære straffelov til at idømme dødsstraf, men der har hidtil fortsat været hjemmel til at anvende dødsstraf for visse forbrydelser i forbindelse med besættelsen.

Lovforslaget vedtaget med 122 stemmer (S, KF, V, SF, CD, RV og KRF) mod 8 (FP).
Partiernes ordførere
Lise Hækkerup (S), Inge Dahl-Sørensen (V), Viggo Fischer (KF), Ebba Strange (SF), Tom Behnke (FP), Elisabeth Arnold (RV) og Ole M. Nielsen (KrF)