Luk

Luk
Luk

Luk

B 78 Forslag til folketingsbeslutning om omstilling af forsknings-, undervisnings- og rådgivningsressourcerne til fremme af økologisk landbrugsproduktion.

Samling: 1994-95
Status: Bortfaldet
Beh sammen med B 84, B 85, B 86 og B 88.

Efter 1. beh henvist til Landbrugs- og Fiskeriudvalget (LFU).

Beslutningsforslaget havde følgende ordlyd:

'Folketinget opfordrer regeringen til at gennemføre en væsentlig omstilling af forsknings-, undervisnings- og rådgivningsressourcerne inden for landbrugsområdet til fremme af økologisk landbrugsproduktion.'

Beslutningsforslaget var et af en række forslag (beslutningsforslag nr. B 78-B 88), som samlet udgjorde Enhedslistens økologiplan for det danske landbrug.

Økologiplanens mål var en total omlægning af dansk landbrug til økologisk drift, dvs. fra nicheproduktion til hovedproduktion. Økologiplanens hovedelement var indførelse af grønne afgifter, som skulle anvendes til en løbende omstilling af landbruget til økologisk drift. Ud over de generelle afgifter på el og vand skulle der indføres en toleddet kvælstofafgift, dels en generel afgift på kunstgødning og som noget nyt en afgift på kvælstofoverskuddet fra en given produktion.

Endvidere blev det foreslået, at halm, der anvendtes til afbrænding i fjernvarmeværker, blev afgiftsbelagt for at modvirke den skævvridning, der sker i prisdannelsen på halm.

Endvidere indebar planen, at den bedste fjerdedel af en bedriftsform (kvægbrug, svineproduktion osv.) skulle holdes afgiftsfri for løbende at inspirere til miljøforbedrende tiltag.

Indtægten fra afgifterne skulle placeres i Den Grønne Landbrugsfond, som skulle støtte omlægningen til økologisk landbrug gennem

- tilskud til nyinvesteringer i staldsystemer og maskiner

- driftstilskud til en 2-årig omlægningsperiode og

- hektarstøtte til økologiske landbrug til normalt niveau.
Partiernes ordførere
Peter Christian Christensen (S), Kim Mouritsen (V), Lene Espersen (KF), Jørn Jespersen (SF), Aage Brusgaard (FP), Vibeke Peschardt (RV), Bent Hindrup Andersen (EL) og Lisbeth Arbøl (CD)