Luk

Luk
Luk

Luk

B 90 Forslag til folketingsbeslutning om lodspligt for skibe med særlig farlige laster.

Af: Tommy Dinesen (SF), Margrete Auken (SF) og Steen Gade (SF)
Samling: 1994-95
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Erhvervsudvalget (ERU).

Beslutningsforslaget havde følgende ordlyd:

»Folketinget pålægger regeringen at optage forhandlinger i FN's Internationale Maritime Organisation (IMO), i EU og andre relevante internationale forsamlinger med henblik på at få ophævet Traktaten om Øresundstoldens Afskaffelse af 1. april 1857.

Ønsket om ophævelse af traktaten skal ses ud fra de forhold i traktaten, der forhindrer Danmark i at indføre lodspligt for skibe med særlig farlige laster, en lodspligt, der ellers blev vedtaget af Folketinget i 1985.

Ligeledes skal der hvert år afgives en rapport til Folketinget med orientering om, hvilke initiativer der internationalt er foretaget fra Danmarks side.«

Ifølge bemærkningerne til beslutningsforslaget var den væsentligste hindring for gennemførelse af lodspligten Traktaten om Øresundstoldens Afskaffelse.

Til trods for vedtagelsen af en international anbefaling om, at skibe af en vis størrelse burde tage lods ombord var der fortsat mange, der ikke imødekom denne anbefaling.
Partiernes ordførere
Poul Andersen (S), Svend Heiselberg (V), Kai Dige Bach (KF), Tommy Dinesen (SF), Annette Just (FP), Bjørn Elmquist (RV) og Frank Aaen (EL)