Luk

Luk
Luk

Luk

F 4 Hvad kan regeringen oplyse om Øresundsprojektets samlede økonomi, herunder om omfanget af og indholdet i Trafikministeriets egne beregninger af projektets rentabilitet sammenholdt med lovens forudsætninger?

Af: Steen Gade (SF), Margrete Auken (SF), Aage Frandsen (SF) og Ole Sohn (SF)
Til: Trafikminister Jan Trøjborg (S)
Samling: 1994-95
Status: Foretaget
Under forhandlingerne fremsattes følgende:

Forslag om motiveret dagsorden:

D 19. Af Steen Gade (SF), Ole Donner (FP) og Jette Gottlieb (EL).

Fremsat ............... FF 1619
Bortfaldet ............... FF 1648

D 20. Af Poul Andersen (S), Svend Heiselberg (V), Kaj Ikast (KF), Vibeke Peschardt (RV) og Arne Melchior (CD).

Fremsat ............... FF 1620
Vedtaget ................ FF 1648

Fuld tekst:

D 19. Af Steen Gade (SF), Ole Donner (FP) og Jette Gottlieb (EL):

»Idet Folketinget konstaterer, at trafikministerens oplysning til Folketinget og dettes udvalg ikke i tilstrækkeligt omfang har tydeliggjort usikkerheden ved de økonomiske overslag, herunder rentabiliteten,

- opfordrer Folketinget regeringen til at foretage en selvstændig økonomisk analyse af hele projektet og dets forudsætninger og fremlægge en redegørelse om Øresundsbroens samlede rentabilitet for Folketinget.

- Samtidig opfordrer Folketinget regeringen til at meddele Øresundsselskaberne, at de ikke kan optage yderligere lån eller foretage økonomiske dispositioner, der tvinger dem til senere at optage yderligere lån, før denne redegørelse foreligger.

Folketinget går herefter over til næste sag på dagsordenen.«

D 20. Af Poul Andersen (S), Svend Heiselberg (V), Kaj Ikast (KF), Vibeke Peschardt (RV) og Arne Melchior (CD):

»Idet Folketinget bekræfter vedtagelsen af dagsordensforslag nr. D 20 om Øresundsforbindelsen af 14. december 1993 og nr. D 33 om Øresundsforbindelsen af 8. februar 1994 og tager de af trafikministeren afgivne supplerende oplysninger om Øresundsforbindelsen til efterretning,

går Tinget over til næste sag på dagsordenen.«

Afstemning:

D 20 vedtaget med 102 stemmer (S, V, KF, RV og CD) mod 20 (SF, FP og EL).

D 19 var dermed bortfaldet.
Partiernes ordførere
Poul Andersen (S), Svend Heiselberg (V), Kaj Ikast (KF), Steen Gade (SF), Ole Donner (FP), Vibeke Peschardt (RV), Jette Gottlieb (EL) og Arne Melchior (CD)