Luk

Luk
Luk

Luk

L 100 Forslag til lov om ændring af lov om biavl.

Af: Landbrugs- og fiskeriminister Henrik Dam Kristensen (S)
Samling: 1994-95
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Landbrugs- og Fiskeriudvalget (LFU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Ved loven skabes hjemmel til at foretage kontrol og til at indføre registreringspligt i forbindelse med udførsel af bier og biavlsprodukter.

Derudover skabes der hjemmel til at pålægge im- og eksportører pligt til at føre optegnelser over køb og salg.

Endvidere bringes hjemmelen til adgang til offentlig og privat ejendom ved kontrol i overensstemmelse med udvidelsen i omfanget af kontrol.

Endelig skabes der ligesom i husdyrsygdomsloven hjemmel til at opkræve betaling for veterinærkontrol ved ind- og udførsel.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgik det, at der som led i gennemførelsen af det indre marked i den europæiske union bl.a. var fastsat krav om kontrol såvel ved indførsel som ved udførsel af bier og biavlsprodukter, jf. Rådsdirektiv 92/65/EØF, og om dyresundhedsmæssige betingelser for samhandel med og indførsel af dyr samt sæd, æg, embryoner m.v. (Rådsdirektiv 92/118/EØF).

Disse regler foreskrev, at der som led i kontrollen skulle ske registrering af importører og eksportører, ligesom disse skulle føre optegnelser over køb og salg af dyr og produkter.

I den gældende lov om biavl var der kun hjemmel til at foretage kontrol ved indførsel af bier og biavlsprodukter samt til at stille krav om registrering af importører.

Lovforslaget vedtaget med 108 stemmer (S, V, KF, SF, RV, EL og CD) mod 6 (FP).
Partiernes ordførere
Frederik Nørgaard (S), Peter Hansen-Nord (V), Karen Højte Jensen (KF), Kristen Touborg (SF), Niels Højland (FP), Vibeke Peschardt (RV) og Bent Hindrup Andersen (EL)