Luk

Luk
Luk

Luk

L 128 Forslag til lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge.

Af: Sundhedsminister Yvonne Herløv Andersen ()
Samling: 1994-95
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Sundhedsudvalget (SUU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven erstatter lov om lægeundersøgelser af børn, lov om skolelægeordning og lov om sundhedsplejerskeordning. De væsentligste ændringer er følgende:

- Kommunerne får pligt til ved kommunalt ansat læge, sundhedsplejerske m.fl. at rådgive og vejlede daginstitutioner og dagplejen generelt om børns sundhed og trivsel.

- For børn med særlige behov skal kommunerne etablere tværfaglige grupper. Et medlem af gruppen får ansvar for at koordinere indsatsen.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgik, at alle gældende love på området var af ældre dato og var blevet utidssvarende. Regeringens Børneudvalg konkluderede i sin handlingsplan for de svagest stillede børn og unge, februar 1994, at indsatsen over for denne gruppe havde været for lidt virkningsfuld. Børneudvalget pegede bl.a. på denne baggrund på behovet for en revision af lovgrundlaget for de forebyggende sundhedsordninger.

Lovforslaget vedtaget med 62 stemmer (S, SF, RV, EL og CD) mod 48 (V, KF og FP).
Partiernes ordførere
Hanne Andersen (S), Kim Mouritsen (V), Stefan G. Rasmussen (KF), Anni Svanholt (SF), Jan Køpke Christensen (FP), Vibeke Peschardt (RV) og Bruno Jerup (EL)