Luk

Luk
Luk

Luk

L 129 Forslag til lov om ændring af lov om lægemidler og lov om apoteksvirksomhed.

(Lægemiddelstatistik, kontrol med kliniske afprøvninger, oprettelse og nedlæggelse af håndkøbsudsalg m.v.).

Af: Sundhedsminister Yvonne Herløv Andersen ()
Samling: 1994-95
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Sundhedsudvalget (SUU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven gennemfører nogle ændringer i lov om lægemidler og i lov om apoteksvirksomhed. De væsentligste ændringer er følgende:

- Nærmere præcisering af bestemmelser om kontrol med kliniske afprøvninger af og markedsføringstilladelser til lægemidler.

- Indførelse af en bestemmelse om, at virksomheder tilpligtes at trække et lægemiddel ud af specialitetstaksten, såfremt virksomheden ikke har kunnet levere det pågældende lægemiddel i en nærmere fastsat periode.

- Indførelse af en begrænsning af apotekernes adgang til at fremstille magistrelle lægemidler.

- Indførelse af en hjemmel til at sundhedsministeren kan fastsætte regler om opkrævning af gebyr for tildeling af

varenumre til lægemiddelpakninger.

- Indførelse af en hjemmel til Sundhedsstyrelsen til at videregive oplysninger om lægemidler i statistisk bearbejdet form.

Det fremgik af bemærkningerne til lovforslaget, at formålet med forslaget var at justere og revidere de pågældende love på områder, hvor der havde vist sig praktiske behov herfor.

Lovforslaget vedtaget med 58 stemmer (S, SF, RV og CD) mod 49 (V, KF og FP); 5 (EL) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Tove Lindbo Larsen (S), Mariann Fischer Boel (V), Stefan G. Rasmussen (KF), Anni Svanholt (SF), Jan Køpke Christensen (FP), Dorit Myltoft (RV) og Bruno Jerup (EL)