Efter 1. beh henvist til Boligudvalget (BOU).

Efter 2. beh henvist til fornyet beh i Boligudvalget (BOU).

Loven indarbejder EU's kapitalkravsdirektiv i realkreditloven (Rådets direktiv nr. 93/6/EØF af 15. marts 1993). Dernæst får realkreditinstitutterne mulighed for at oprette datterselskaber, der driver bank- og forsikringsvirksomhed. Loven præciserer reglerne om pantsikkerhed i såvel realkreditloven som i lov om Dansk Landbrugs Realkreditfond.

Som en hovedregel skal samtlige adkomsthavere påføres pantebrevet hvis en ejendom ejes af flere ejere. En undtagelse herpå gøres for eksisterende ideelle anparter og to-familiesbeboelsesejendomme.

Med loven gøres det muligt at give Folketingets stående udvalg fortrolige oplysninger om generelle økonomiske forhold i et realkreditinstitut såfremt instituttet er under betalingsstandsning eller konkurs og staten stiller garanti ved afviklingen.

Lovforslaget indeholdt en lempelse af tavshedspligten. I den forbindelse bemærkede udvalget i betænkningen, at erhvervsministeren i forbindelse med behandlingen af forslag til lov om en indskydergarantifond (L 160) havde oplyst, at hun i løbet af efteråret 1995 ville fremlægge en analyse af de EU-retlige aspekter omkring tavshedspligt i den finansielle sektor. På grundlag af denne analyse ville partierne tage stilling til spørgsmålet om tavshedspligt i realkreditloven.

Lovforslaget indeholdt ved fremsættelsen forskellige bestemmelser vedrørende Finanstilsynets rolle. Boligudvalget stillede ændringsforslag om, at disse bestemmelser udgik af lovforslaget, da der var nedsat et udvalg, der undersøger Finanstilsynets tilsynsmetoder. I Erhvervsudvalget blev der ligeledes stillet ændringsforslag om, at bestemmelserne om Finanstilsynets rolle udgik af L 160.

Lovforslaget vedtaget med 104 stemmer (S, V, KF, FP, RV og CD); 13 (SF og EL) stemte hverken for eller imod.