Luk

Luk
Luk

Luk

L 225 Forslag til lov om ændring af lov om pensionering af flyveledere.

Af: Finansminister Mogens Lykketoft (S)
Samling: 1994-95
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Arbejdsmarkedsudvalget (AMU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven forbedrer pensionsforholdene for de flyveledere, som er omfattet af lov om pensionering af flyveledere. Det er en forudsætning for at være omfattet af loven, at flyvelederne har haft 15 operative år efter det fyldte 25. år.

Med loven indføres ved alderspensionering en tillæggelse på op til 7 års pensionsalder.

Lovforslaget var en følge af overenskomstforliget, som blev indgået primo 1995.

Man havde fundet, at den tidligere forudsætning for at være omfattet af loven - nemlig at flyvelederne skulle have haft 15 operative år efter det fyldte 30. år - kunne virke som en barriere for den enkelte flyveleders tilbøjelighed til at søge avancement, før de 15 operative år var nået.

Med hensyn til beregningen af pensionsalderen havde man ønsket at tilnærme reglerne for flyveledere til de regler, der gælder for andre tjenestemænd med lavere pligtig afgangsalder.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 112 stemmer.
Partiernes ordførere
Jan Petersen (S), Flemming Oppfeldt (V), Eva Bente Møller (KF), Aage Frandsen (SF), Annette Just (FP) og Jette Gottlieb (EL)