Luk

Luk
Luk

Luk

L 251 Forslag til lov om ændring af lov om skolepraktik i erhvervsuddannelserne og af lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser.

(Forlængelse af skolepraktik og erhvervsskolers godkendelse af praktikvirksomheder).

Af: Undervisningsminister Ole Vig Jensen (RV)
Samling: 1994-95
Status: Stadfæstet
Beh sammen med L 252.

Efter 1. beh henvist til Uddannelsesudvalget (UDU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven forlænger skolepraktikordningen og erhvervsskolernes kompetence til at godkende praktikvirksomheder for den enkelte elev med 1 år.

Det fremgik af bemærkningerne, at det såkaldte praktikpladsforlig fra 1992 udløber med udgangen af 1995, og derefter ville der ikke længere være tilbud om skolepraktik og praktikpladstilskud. For at sikre tilstrækkelige praktikmuligheder for elever i erhvervsuddannelserne i 1996 blev ordningerne derfor forlænget.

Lovforslaget blev fremsat og behandlet sammen med L 252.

Lovforslaget vedtaget med 67 stemmer (S, SF, RV, EL og CD) mod 59 (V, KF og FP).
Partiernes ordførere
Anne-Marie Meldgaard (S), Anders Mølgaard Jensen (V), Frank Dahlgaard (KF), Aage Frandsen (SF), Jan Køpke Christensen (FP), Elsebeth Gerner Nielsen (RV) og Bruno Jerup (EL)