Luk

Luk
Luk

Luk

L 82 Forslag til lov om postvirksomhed.

Af: Trafikminister Jan Trøjborg (S)
Samling: 1994-95
Status: Stadfæstet
Beh sammen med L 81.

Efter 1. beh henvist til Trafikudvalget (TRU).

Efter 2. beh henvist til fornyet beh i Trafikudvalget (TRU).

Loven indebærer, at Post Danmark tildeles koncession til indsamling, befordring og omdeling af indenlandsk adresserede breve samt til postbefordring på dansk område. Der etableres en tilsynsmyndighed, Posttilsynet, under Trafikministeriet, og reglerne for posthemmelighed og poståbning for ansatte i Postvæsenet udvides til at gælde for den, der virker i en postvirksomhed.

Ifølge lovforslagets bemærkninger havde der igennem længere tid været behov for en modernisering af lovgivningen, der tog højde for en regulering af den virksomhed, der nu kunne udbydes til andre end Postvæsenet og samtidig sikrede, at konkurrencen i postsektoren foregik på lige vilkår.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med L 81.

Lovforslaget vedtaget med 120 stemmer (S, V, KF, SF, FP, RV og CD) mod 5 (EL); 1 (Jacob Haugaard (UP)) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Tove Lindbo Larsen (S), Svend Heiselberg (V), H. P. Clausen (KF), Aage Frandsen (SF), Ole Donner (FP), Vibeke Peschardt (RV), Jette Gottlieb (EL) og Sonja Albrink (CD)