Luk

Luk
Luk

Luk

B 26 Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af et rigsråd for Danmark, Grønland og Færøerne.

Samling: 1995-96
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Udvalget for Forretningsordenen (UFO).

Beslutningsforslaget havde følgende ordlyd:

»Regeringen opfordres til snarest i samarbejde med de politiske ledelser i Danmark, Grønland og Færøerne at tage initiativ til oprettelse af et rådgivende organ for Danmark, Grønland og Færøerne.«

Det fremgik af bemærkningerne til forslaget, at det efter forslagsstillernes mening var vigtigt at bevare og styrke rigsfællesskabet mellem Danmark, Grønland og Færøerne. Rigsrådet skulle drøfte sager af fælles interesse for rigsfællesskabet og afgive vejledende - men ikke bindende - udtalelser til de tre regeringer efter anmodning fra en af regeringerne.
Partiernes ordførere
Torben Lund (S), Hans-Pavia Rosing (S), Christian Mejdahl (V), Johannes Martin Olsen (V), Óli Breckmann (KF), Margrete Auken (SF), Jørgen Estrup (RV), Hans Erik Hillerup-Jensen (CD), Jette Gottlieb (EL), Aage Brusgaard (FP) og Poul Nødgaard (DF)