Luk

Luk
Luk

Luk

F 5 Hvad kan regeringen oplyse omkring opfølgningen på finanslovaftalen for 1995 med Det Konservative Folkeparti og Venstre om lettelse af de administrative byrder for de mindre og mellemstore virksomheder?

Til: Erhvervsminister Mimi Jakobsen (CD)
Samling: 1995-96
Status: Foretaget
Under forhandlingerne fremsattes følgende:

Forslag om motiveret dagsorden:

D 10. Af Pernille Sams (KF) og Svend Erik Hovmand (V).

Fremsat ................ FF 1166
Vedtaget ................ FF 1185

Fuld tekst:

Af Pernille Sams (KF) og Svend Erik Hovmand (V):

»Idet der henvises til finanslovaftalen for 1995 om lettelse af virksomhedernes administrative byrder, konstaterer Folketinget, at analysearbejdet er gennemført og opfordrer regeringen til senest den 15. december 1995 at fremlægge en konkret tidsplan for det videre arbejde med henblik på gennemførelse af første del af forslagene i denne samling.

Folketinget understreger vigtigheden af, at forslagene nu gennemføres i praksis, således at der snarest muligt opnås konkrete, væsentlige forenklinger og begrænsninger i byrderne.

Folketinget går herefter over til næste sag på dagsordenen.«

Afstemning:

D 10 vedtaget med 87 stemmer (S, V, KF, SF, RV, FP, CD og DF) mod 4 (EL).
Partiernes ordførere
Lissa Mathiasen (S), Svend Erik Hovmand (V), Pernille Sams (KF), Flemming Hansen (KF), Jørn Jespersen (SF), Frank Aaen (EL), Kim Behnke (FP) og Kristian Thulesen Dahl (DF)