Luk

Luk
Luk

Luk

L 138 Forslag til lov om ændring af lov om almen voksenuddannelse.

(Skolesamarbejde, værkstedsundervisning, uddannelsesvejledning, støtteundervisning, sammenlægning).

Af: Undervisningsminister Ole Vig Jensen (RV)
Samling: 1995-96
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Uddannelsesudvalget (UDU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven udvider voksenuddannelsescentrenes obligatoriske opgaver med værkstedsundervisning og uddannelsesvejledning, mens støtteundervisning bliver et muligt tilbud. Endvidere pålægges der voksenuddannelsescentrene pligt til at indgå i et lokalt samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner med henblik på bedst mulig ressourceudnyttelse, information og vejledning om det samlede lokale uddannelsesudbud. Endelig præciseres det, hvornår et voksenuddannelsescenter kan sammenlægges med en anden amtskommunal uddannelsesinstitution.

Det fremgik af bemærkningerne til lovforslaget, at de foreslåede bestemmelser om værkstedsundervisning, uddannelsesvejledning og støtteundervisning var i overensstemmelse med gældende praksis.

Pligten til at indgå i et lokalt skolesamarbejde skulle ses som et led i styrkelsen af voksen- og efteruddannelsesindsatsen, og en tilsvarende pligt påhvilede AMU-centre og erhvervsskoler.

Præciseringen af bestemmelsen om sammenlægninger skulle sikre, at de kun fandt sted i tyndt befolkede områder.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 112 stemmer.
Partiernes ordførere
Poul Erik Dyrlund (S), Ulla Tørnæs (V), Frank Dahlgaard (KF), Aage Frandsen (SF), Elsebeth Gerner Nielsen (RV), Addi Andersen (CD), Jan Køpke Christensen (FP) og Bruno Jerup (EL)