Luk

Luk
Luk

Luk

L 184 Forslag til lov om Det Centrale Virksomhedsregister.

Af: Økonomiminister Marianne Jelved (RV)
Samling: 1995-96
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Erhvervsudvalget (ERU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Ved loven oprettes Det Centrale Virksomhedsregister (CVR), som føres af Danmarks Statistik i samarbejde med Arbejdsministeriet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og Told- og Skattestyrelsen. Registeret skal indeholde grunddata vedrørende virksomheder m.v., som er erhvervsdrivende eller arbejdsgivere, og skal stille grunddata til rådighed for offentlige myndigheder og institutioner samt private.

Ved loven ophæves lov om Det Centrale Erhvervsregister.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgik det, at dets formål var en forenkling og effektivisering af virksomhedsregistreringen gennem oprettelse af CVR.

Det fremgik endvidere af bemærkningerne, at lovforslaget var udarbejdet på baggrund af rapporten »Overordnede krav til et centralt virksomhedsregister«, som blev offentliggjort i juni 1994, samt på baggrund af erfaringerne med Det Centrale Erhvervsregister.

Lovforslaget vedtaget med 113 stemmer (S, V, KF, SF, RV, EL og CD) mod 6 (FP og DF).
Partiernes ordførere
Lissa Mathiasen (S), Svend Erik Hovmand (V), Pernille Sams (KF), Anne Baastrup (SF), Bjørn Elmquist (RV), Sonja Albrink (CD), Frank Aaen (EL) og Tom Behnke (FP)