Efter 1. beh henvist til Det Energipolitiske Udvalg (EPU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven moderniserer og effektiviserer reglerne fra 1981 om fremlæggelse af varmesynsrapport.

Ifølge loven skal der som hovedregel foretages energimærkning af og udarbejdes energiplan for alle bygninger. Ved energimærkning forstås en standardiseret og dokumenteret opgørelse over en bygnings energimæssige tilstand. En energiplan defineres som et dokumenteret forslag til energi- og vandbesparende foranstaltninger.

Det fremgik af bemærkningerne til lovforslaget, at selv om det samlede energiforbrug til opvarmning var faldet markant siden oliekrisen i 1973-74, var forbruget af elektricitet steget. På baggrund heraf og set i sammenhæng med initiativerne for at begrænse forbruget af vand og fremskaffe tilstrækkelige forsyninger af rent vand fandt regeringen, at det var nødvendigt med en samlet indsats med henblik på at begrænse det samlede forbrug af energi og vand i alle bygninger.

Lovforslaget skulle ses i sammenhæng med miljø- og energiministerens redegørelse »Energi 21«, som blev forelagt Folketinget i forbindelse med fremsættelsen af forslaget.

Lovforslaget blev vedtaget med ændringsforslag om, at grænsen mellem store og små bygninger kan ændres i såvel opadgående retning som i nedadgående retning, samt at energiplanen efterfølgende skal ajourføres årligt med opfølgning på energiplanens forslag og med nye vurderinger efter behov.

Lovforslaget vedtaget med 63 stemmer (S, SF, RV, EL og CD) mod 49 (V, KF, FP og DF).