Luk

Luk
Luk

Luk

L 247 Forslag til lov om Danmarks Journalisthøjskole.

Af: Undervisningsminister Ole Vig Jensen (RV)
Samling: 1995-96
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Uddannelsesudvalget (UDU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven erstatter den hidtidige lov om Danmarks Journalisthøjskole.

Loven fastsætter regler om højskolens formål og ledelse, herunder bestyrelsens sammensætning og opgaver. Endvidere fastsættes regler for uddannelse, herunder efter- og videreuddannelsesvirksomhed, og der oprettes et center for journalistiske efteruddannelser. Endelig fastsættes regler for bevillinger, tilskud og indtægter samt for behandling af klager.

Det fremgik af den skriftlige fremsættelsestale, at Danmarks Journalisthøjskole havde behov for en forenkling og effektivisering af styrelsesstrukturen, bl.a. gennem etablering af en bestyrelse, hvis flertal skulle bestå af udefra kommende repræsentanter for aftagerne.

Man ønskede endvidere at oprette et center for journalistisk efteruddannelse på højskolen, idet Medieudvalget i betænkning nr. 1/1995 havde påpeget behovet for en øget indsats inden for journalistisk efteruddannelse.

Lovforslaget vedtaget med 100 stemmer (S, V, KF, RV, FP, CD og DF) mod 14 (SF og EL).
Partiernes ordførere
Jens Peter Vernersen (S), Anders Mølgaard Jensen (V), H. P. Clausen (KF), Aage Frandsen (SF), Dorit Myltoft (RV), Jan Køpke Christensen (FP), Jette Gottlieb (EL) og Poul Nødgaard (DF)