Luk

Luk
Luk

Luk

L 262 Forslag til lov om ændring af lov om planlægning.

(Opførelse af småbygninger i landzonen).

Samling: 1995-96
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Miljø- og Planlægningsudvalget (MPU)

Efter lovforslaget skulle der åbnes mulighed for, at ejere af ubebyggede grunde, som ikke anvendte jorden erhvervsmæssigt, skulle kunne opføre et mindre arbejds- eller læskur uden at søge om tilladelse efter planlægningslovens § 35, stk. 1.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgik det, at der i de senere år havde været et antal sager, hvor planlovens bestemmelser om opførelse af byggeri i det åbne land hindrede selv beskedne ønsker om at kunne opføre et læskur eller et redskabshus til fritidsformål på arealer i landzone, som ikke udnyttedes erhvervsmæssigt til landbrug, skovbrug eller fiskeri. Forslagsstillerne fandt disse bestemmelser for restriktive og foreslog derfor, at ejerne af grunde i landzone skulle kunne opføre et skur på højst 10 m2.
Partiernes ordførere
Peter Christian Christensen (S), Hans Christian Schmidt (V), Niels Langkilde (KF), Anni Svanholt (SF), Aage Brusgaard (FP), Bent Hindrup Andersen (EL) og Poul Nødgaard (DF)