Efter 1. beh henvist til Uddannelsesudvalget (UDU).

Efter 2. beh henvist til fornyet beh i Uddannelsesudvalget (UDU).

Loven indfører en ny godkendelsesbetingelse i de enkelte skolelove.

Ifølge den nye bestemmelse skal en skole være uafhængig i sit virke, og skolens midler må kun anvendes til undervisningsvirksomhed. Det er endvidere en betingelse for at opnå godkendelse, at skoler med kostafdeling selv ejer alle eller hovedparten af sine bygninger.

Undervisningsministeren får mulighed for at tilbagekalde en skoles godkendelse, hvis der ikke er sikkerhed for, at kravet om uafhængighed er opfyldt. Det kan f.eks. være aktuelt, hvor skolen indgår i fællesskab eller samarbejde med andre skoler m.fl., så der er risiko for, at skolen styres af andre.

Loven indebærer samtidig, at en række navngivne skoler fra og med 1. januar 1997 mister statslige og kommunale tilskud samt deres eventuelle ret til at afholde folkeskolens afsluttende prøver. De pågældende skolers elever mister samtidig retten til statslige og kommunale elevydelser (elevstøtte).

Lovforslaget blev fremsat i forlængelse af L 218 og L 219.

Det fremgik af bemærkningerne, at det havde til formål yderligere at beskrive kravene til selvejende uddannelsesinstitutioner og at udbygge adgangen til at trække godkendelser og tilskud tilbage.

Ophør af tilskud m.v. til en række navngivne skoler skete bl.a. på baggrund af Rigsrevisionens beretning af 2. maj 1996 til Statsrevisoratet om Skolesamvirket Tvind. Undervisningsministeren vurderede, at de pågældende skoler ikke fungerede som uafhængige, frie selvejende institutioner.

Lovforslaget fik sin endelige udformning gennem en række ændringsforslag fra undervisningsministeren.

Lovforslaget vedtaget med 89 stemmer (S, V, KF, RV, FP, CD og DF) mod 20 (SF, EL, Helen Beim (S), Peter Christensen (S), Holger Graversen (S), Jytte Wittrock (S) Birthe Rønn Hornbech (V), Jens Hald Madsen (V) og Jens Løgstrup Madsen (V)); 2 (Pia Larsen (V) og Erling Oxdam (V)) stemte hverken for eller imod.