Luk

Luk
Luk

Luk

L 91 Forslag til lov om ændring af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet m.v.

(Pædagogisk grunduddannelse).

Af: Undervisningsminister Ole Vig Jensen (RV)
Samling: 1995-96
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Uddannelsesudvalget (UDU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven indfører pædagogisk grunduddannelse som en ny uddannelse til pædagogmedhjælper, dagplejer, omsorgsmedhjælper m.v.

Uddannelsen er både for voksne og unge og indgår i det samordnede system af social- og sundhedsuddannelser. Uddannelsen, der er opbygget som en vekseluddannelse med 1 års skoleundervisning og ½ års praktik, har til formål at kvalificere til det pædagogiske og omsorgsrettede arbejde med børn, unge og voksne m.v.

Det fremgik af bemærkningerne til lovforslaget, at det blev fremsat bl.a. på baggrund af Betænkning nr. 1277 af 15. august 1994.

Lovforslaget vedtaget med 56 stemmer (S, RV, FP, EL, CD og DF) mod 53 (V, KF, SF og Bruno Jerup (EL)).
Partiernes ordførere
Anne-Marie Meldgaard (S), Ulla Tørnæs (V), Frank Dahlgaard (KF), Aage Frandsen (SF), Dorit Myltoft (RV), Addi Andersen (CD), Frank Aaen (EL) og Jan Køpke Christensen (FP)