Luk

Luk
Luk

Luk

B 62 Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af børnefamilieydelsen for velstillede familier.

Samling: 1996-97
Status: 2. behandlet/Forkastet
Efter 1. beh henvist til Skatteudvalget (SAU).

Beslutningsforslaget opfordrede regeringen til at fremsætte lovforslag om afskaffelse af børnefamilieydelsen for velstillede familier med en samlet personlig husstandsindkomst på over 500.000 kr. årligt. Lovforslaget kunne eventuelt udformes som en ordning, hvor børnefamilieydelsen gradvist blev nedsat i forhold til størrelsen af familiernes personlige husstandsindkomst.

Forslagsstillerne fandt det rigtigt, at offentlige ydelser til folk i den arbejdsdygtige alder blev målrettet til dem, der havde det største behov.

De samme forslagsstillere fremsatte senere et beslutningsforslag om begrænsning af børnefamilieydelser til hver familie til maksimalt to børn. Der henvises herom til omtalen under B 104.

Beslutningsforslaget forkastet, idet 2 (DF) stemte for, 114 (S, V, KF, SF, RV, FP, EL og CD) imod.
Partiernes ordførere
Klaus Hækkerup (S), Lars Christian Lilleholt (V), Gitte Seeberg (KF), Jes Lunde (SF), Kim Behnke (FP), Bruno Jerup (EL), Sonja Albrink (CD) og Kristian Thulesen Dahl (DF)