Luk

Luk
Luk

Luk

B 76 Forslag til folketingsbeslutning om uddannelse af sygeplejersker og radiografer.

Samling: 1996-97
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Uddannelsesudvalget (UDU).

Beslutningsforslaget opfordrede regeringen til at overføre uddannelserne til sygeplejerske og radiograf fra amterne til staten med henblik på at øge uddannelseskapaciteten og til at gennemføre en struktur, som fremmede samordning af disse uddannelser med de øvrige mellemlange og lange videregående sundhedsuddannelser.

Af bemærkningerne til beslutningsforslaget fremgik det, at uddannelsernes placering i amterne gav anledning til vanskeligheder ved dimensionering og optagelse samt en landsdækkende kvalitetssikring.

Beslutningsforslaget var en delvis genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 128 fra folketingsåret 1995-96, jf. Årbog & Registre 1995-96 side 264.
Partiernes ordførere
Jytte Madsen (S), Else Winther Andersen (V), Frank Dahlgaard (KF), Kjeld Rahbæk Møller (SF), Bent Wissing (FP), Bruno Jerup (EL), Addi Andersen (CD) og Poul Nødgaard (DF)