Luk

Luk
Luk

Luk

B 81 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod transport af farligt gods gennem tunnelen under Storebælt.

Af: Tommy Dinesen (SF), Margrete Auken (SF), Aage Frandsen (SF) og Steen Gade (SF)
Samling: 1996-97
Status: 2. behandlet/Forkastet
Efter 1. beh henvist til Trafikudvalget (TRU).

Beslutningsforslaget opfordrede regeringen til at forbyde transport af farligt gods på togvogne gennem tunnelen under Storebælt. Endvidere opfordrede beslutningsforslaget regeringen til at udarbejde en liste over navngivne kemikalier og produkter, der på visse betingelser alligevel kunne fragtes gennem tunnelen.

Beslutningsforslaget var i det væsentlige en genfremsættelse af beslutningsforslag B 21 fra folketingsåret 1994-95, jf. omtalen i Årbog & Registre 1994-95 side 213-214.

Forslagsstillerne fandt, at det på grund af et antal ulykker i udlandet ved transport af farligt gods i tunneler var berettiget af indføre dette forbud.

Beslutningsforslaget forkastet, idet 17 (SF, FP og EL) stemte for, 97 (S, V, KF, RV, CD og DF) imod.
Partiernes ordførere
Poul Andersen (S), Erik Jacobsen (V), Brian Mikkelsen (KF), Tommy Dinesen (SF), Vibeke Peschardt (RV), Jan Køpke Christensen (FP), Jette Gottlieb (EL) og Arne Melchior (CD)