Luk

Luk
Luk

Luk

F 34 Hvorledes vil regeringen bekæmpe ungdomskriminaliteten, herunder sikre, at unge førstegangskriminelle ikke udvikler en egentlig kriminel løbebane?

Til: Socialminister Karen Jespersen (S) Justitsminister og Bjørn Rømer Westh (S)
Samling: 1996-97
Status: Foretaget
Under forhandlingerne fremsattes følgende:

Forslag om motiveret dagsorden:

D 48. Af Tom Behnke (FP), Birthe Rønn Hornbech (V), Helge Adam Møller (KF) og Pia Kjærsgaard (DF).

Fremsat ............... FF 3565
Forkastet ............... FF 3598

Fuld tekst:

D 48. Af Tom Behnke (FP), Birthe Rønn Hornbech (V), Helge Adam Møller (KF) og Pia Kjærsgaard (DF):

»Idet Folketinget konstaterer, at der er for mange børn og unge, der begår kriminalitet, at der er en tendens til, at de, der begår kriminalitet, begår flere kriminelle handlinger, og at der er behov for en målrettet indsats over for børn og unge, som begår kriminalitet og er på vej ind i en kriminel løbebane, opfordrer Folketinget regeringen til

- at tage mere konsekvent fat på ungdomskriminaliteten, herunder bandekriminaliteten, bl.a. ved en bred social indsats, som skal forebygge, at unge udvikler sig til kriminelle,

- at der for unge, som deltager i særlig grov voldskriminalitet, etableres specielle lukkede institutioner med skærpet sikkerhed og ingen mulighed for at forlade institutionen,

- at lægge hovedvægten i en forstærket indsats over for den unge på en tidlig og klar reaktion fra samfundets side. Reaktionen skal signalere konsekvens over for den unge, men samtidig rumme støtte til at komme ind på ret spor igen,

- at der i indsatsen lægges vægt på at involvere forældrene som de primært ansvarlige,

- at tiltalefrafald bruges langt mindre end i dag, og

- at der indføres særlige sanktioner for unge kriminelle både over og under 15 år i form af f.eks. weekendsamfundstjeneste.

Folketinget går herefter over til næste sag på dagsordenen.«

Afstemning:

D 48 forkastet, idet 41 (V, KF, FP, DF og Jacob Haugaard (UP)) stemte for, 58 (S, SF, RV og EL) imod.
Partiernes ordførere
Dorte Bennedsen (S), Birthe Rønn Hornbech (V), Helge Adam Møller (KF), Margrete Auken (SF), Bjørn Elmquist (RV), Tom Behnke (FP), Aage Brusgaard (FP), Bruno Jerup (EL), Sonja Albrink (CD), Pia Kjærsgaard (DF) og Jacob Haugaard (UFG)