Luk

Luk
Luk

Luk

L 141 Forslag til lov om taxikørsel.

Af: Trafikminister Bjørn Rømer Westh (S)
Samling: 1996-97
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Trafikudvalget (TRU).

Efter 2. beh henvist til fornyet beh i Trafikudvalget (TRU).

Loven indfører en bestemmelse om, at den, der ansøger om tilladelse (bevilling) til taxikørsel, skal opfylde en række krav vedrørende økonomisk baggrund, faglige kvalifikationer, vandel m.v. Loven indebærer endvidere, at sygetransport gøres tilladelsespligtig og underkastes samme adgangskrav, som loven indfører for taxihvervet. Bevillinger for taxikørsel og sygetransport bliver ifølge loven tidsbegrænsede i op til 10 år.

Herudover indføres regler om tilbagekaldelse og bortfald af godkendelsen, der svarer til buslovgivningens regler.

Lovforslaget byggede videre på et tidligere lovforslag nr. L 230 fremsat i folketingssamlingen 1995-96, jf. omtalen i Årbog & Registre 1995-96 side 180.

Det fremgik af bemærkningerne, at hensigten med forslaget var at modernisere den hidtil gældende hyrevognslovgivning samt tage højde for en eventuel kommende EU-regulering.

Forslaget fik sin endelige udformning efter en række ændringsforslag fra trafikministeren.

Lovforslaget vedtaget med 105 stemmer (S, V, KF, SF, RV, EL og CD) mod 5 (FP og DF).
Partiernes ordførere
Jytte Wittrock (S), Erik Jacobsen (V), Brian Mikkelsen (KF), Tommy Dinesen (SF), Vibeke Peschardt (RV), Jan Køpke Christensen (FP), Jette Gottlieb (EL), Arne Melchior (CD) og Ole Donner (DF)